Den gule cafe.
I dette projekt arbejdede vi med Den Gule Café, som manglede en officiel hjemmeside og dermed havde begrænset online synlighed. Vores mål var at skabe et responsivt website, der kunne styrke caféens tilstedeværelse og gøre den mere tilgængelig for kunder, samtidig med at vi videreførte og udviklede deres visuelle identitet.
Personligt var det mit første møde med responsive design og rapportskrivning. Jeg lærte at arbejde struktureret med tidsplaner, skabe en gennemgående visuel rød tråd og kombinere UI-design og frontend-programmering i en samlet løsning.

Rolle:
Gruppe
Varighed:
2 uger
Værktøjer:
Figma, Photoshop, Illustrator,
Canva, Visual Studio Code
Fokusområder:
Responsive hjemmeside, god brugeroplevelse,
skabe en stærk visuel identitet






Her ses opstillingen af vores hjemmeside. Vi fokuserede på at skabe en enkel og overskuelig brugergrænseflade uden unødvendig støj, men som stadig var visuelt indbydende. De gule grafiske streger fungerer som branding-elementer og reference til “Den Gule Café”, mens den blå kontrastfarve understøtter logoet og binder designet sammen.
STYLETILE.

Her ses vores styletile for Den Gule Café. Vi har arbejdet med en lys og farverig farvepalette. Typografien er udvalgt for at sikre et moderne udtryk og et tydeligt, letlæseligt typografisk hierarki, mens knapper og symboler sikrer UI-konsistens og høj brugervenlighed. Adjektiverne opsummerer den stemning og atmosfære, vi ønskede at formidle gennem designet.
logodesign.
Vi startede med at skitsere idéer ud fra stikord som hyggelig, samvær, æstetisk og enkel. Efter at have afprøvet forskellige retninger i Canva, udviklede vi et logo med beige baggrund og blå kant. Vi eksperimenterede med alternative farvekombinationer som gul og pink for at matche caféens visuelle stil, men valgte den enkle løsning, da den bedst afspejler caféens brandidentitet og den stemning, vi ønskede at formidle.


