Garagesalg.
Dette projekt var en del af introforløbet på 3. semester og havde til formål at give den første introduktion til udvikling af indhold til webshops ved hjælp af WordPress og WooCommerce. Som case arbejdede vi med en online genbrugsforretning, hvor fokus var at forstå de grundlæggende funktioner og muligheder i platformen.
Sammen med min gruppe byggede vi en webshop fra bunden, hvor vi blandt andet oprettede produkter, inddelte dem i kategorier og tilføjede produktbilleder for at styrke produktvisualisering. Vi arbejdede desuden med at opbygge skabeloner og blokgrupper, som gjorde det muligt at skabe en struktureret og brugervenlig løsning.
Personligt fik jeg mit første møde med WordPress og WooCommerce, hvilket gav mig en grundlæggende forståelse for systemet. Jeg lærte at arbejde praktisk med opsætning af webshop, strukturering af indhold og de vigtigste værktøjer til at skabe et funktionelt udgangspunkt for en digital butik.

Rolle:
Gruppe
Varighed:
1 uge
Værktøjer:
Figma, WordPress, Woocomerce
Fokusområder:
Forståelse af WordPress og Woocommerce


Her ses opstillingen af vores webshop. Vi lagde vægt på et enkelt og overskueligt UI-design, understøttet af lyse farver og et grid-baseret layout, der skaber struktur og visuel balance. For at optimere usability inddelte vi produkterne i tydelige kategorier, så brugeren let kunne navigere og finde relevante varer.
MOODBOARD.

Som start på projektet udarbejdede vi et moodboard, der hjalp os med hurtigt at definere vores visuelle retning for hjemmesiden. Her arbejdede vi med lyse farver, minimalistiske elementer og en enkel opsætning, som skulle afspejle den brugervenlige og rolige oplevelse, vi ønskede at skabe. Moodboardet fungerede som et vigtigt værktøj til at sikre en fælles grundlag for designprocessen.